Jeg hedder Krista Bella
 og er jordemoder

 

Jeg har arbejdet med hjemmefødsler siden 2007 og som selvstændig jordemoder siden 2010. 
Jeg er også mor til fem børn og bor på Christianshavn med min søde mand, Sofus
At kende sin jordemoder – Hvorfor er det vigtigt?
Når du føder med den eller de jordemødre, der er på arbejde netop den dag jeres baby har valgt at komme til verden, kan du være heldig at møde en jordemoder, der kender dig i forvejen og som kender og kan håndtere dine ønsker under fødslen, sådan som du drømmer om. Som måske har haft tid til at læse din ønskeliste. Eller kender din indøvede vejrtrækningsteknik.
Du kan være heldig at møde en jordemoder, der giver sig god tid, som ikke har travlt og som kun har dig at skulle være der for. Du kan være heldig at den eller de jordemødre har det mentale overskud til at være tilstede og yde den omsorg for fødslens mirakel som du og baby fortjener.

Når du vælger din egen jordemoder behøver du ikke satse på at være heldig.
Du har min udelte opmærksomhed. Vi har sammen set på og arbejdet med din ønskeliste for fødslen. Jeg kender dig og din familie, så jeg nemt at afkode jeres behov under fødslen. Jeg kender dine strategier for vejrtrækning, afspænding og smertehåndtering. Jeg behøver kun at fokusere på dig, dine behov, dine ønsker for fødslen og jeres mirakel.
Nogle vælger at føde hjemme, andre på hospital. Men lige meget hvad du vælger for din fødsel, så har du muligheden for at have en jordemoder du kender ved din side. Du kan derfor kan være fuldstændig tryg ved at fødslen bliver på dine præmisser. Det giver mig arbejdsglæde og dig tryghed og sikkerhed.
Jeg har stor erfaring med hjemmefødsler, og er også tit med ved fødsler på hospital. For mig er det dog ikke vigtigt hvor du føder men at vi kender hinanden.
Det giver den størst mulige tryghed og smertelindring!

 

KAN MAN VÆRE SIN EGEN JORDEMODER?

I februar 2015 var jeg på arbejde. Virkelig hårdt arbejde!
Der var det min tur til at gå den vej jeg normalt guider kvinder på. Jeg skulle føde mit 5. barn

Jeg synes det var: Fantastisk! Hysterisk hårdt! Rædselsfuldt i glimt! Ekstatisk! Helt ligetil og som de andre gange jeg har gået den vej! Og alligevel fuldstændigt uforudsigeligt!
Jeg kunne ikke have klaret det uden min jordemoder, mit fødehold af børnepassere, min kæreste, mine fødselshjælpere og mit hjem. Eller selvfølgelig kunne jeg det .. Altså have klaret det selv og været min egen jordemoder. Men for mig ligger kærligheden lige der, hvor jeg tør overgive mig: Til min krop, til mine hjælpere og min jordemoder og til fødselsøjeblikket uden at skulle være andet end fødende og mor.
Respekt til alle jer, der venter på fødselsøjeblikket! Og jeg glæder mig over de fødsler der ligger og venter på mig som jordemoder

dags födseldags födsel 2

 

 

 

 

KEND DIN JORDEMODER

For mig er det ikke vigtigt hvor, hvordan og hvornår du føder men at vi kender hinanden. Jeg er din jordemoder fra start til slut.

SIKKERHED & KVALITET

Al forskning og erfaring viser at tryghed i fødslen og tillid mellem jordemoder og kvinde giver en nemmere og mere sikker fødsel.

 

 

Læs mere om forskningen bag TRYGHEDSEFFEKTEN af en jordemoder du kender